Kongepython i naturen


Kon­ge­py­t­ho­ner er fun­det i en lang række af lande i Cen­tral og Vestafrika, den er fun­det i Togo, Cameroun, Zaire, Uganda, Sudan, Bur­kina Faso, Sene­gal, Gam­bia, Sierra Leone, Elfen­bens kysten, Guinea-Bissau, Ghana, Benin og Nigeria.

Den er her fun­det i mange og vidt for­skel­lige bio­to­per, men fore­træk­ker til­sy­ne­la­dende de ikke for tørre dele, af spredte skov områ­der og gerne ste­der med mange gna­ver­hul­ler. Den er fun­det både på græs savan­nen og træ savan­nen, også kal­det gal­leri sko­ven eller savanne, og endda i de mere tørre dele af regnsko­ven, i spredt skov og krat langs flo­der og sumpe, så man kan sige at den til­sy­ne­la­dende ikke er sær­lig kræ­sen i sit valg af bio­top, men at den fore­træk­ker en vis fug­tig­hed, dog ikke over de 80–85 %. Og på savan­nen gem­mer den sig, i den tørre og kolde tid ofte i huler i jor­den, ofte i måneds­vis, typisk i gna­ver­hul­ler eller under ter­mit­boer eller andre huler ned til 1 meter under jor­den, ste­der hvor fug­tig­he­den sjæl­dent syn­ker under 55–65 % og tem­pe­ra­tu­ren sjæl­dent under 20 grader.

Den fin­des i natu­ren både i underjor­di­ske gna­ver­gange, på selve jor­den, men også oppe i buske og i træer! De er mest aktive og jager sent i skum­rin­gen om afte­nen, og i 3–5 timer af før­ste halv­del af nat­ten, eller ind­til det bli­ver for koldt! Om mor­ge­nen gem­mer de sig her hur­tigt igen i en sik­ker hule, borte fra heden og rov­dy­rene! De lever i det hele taget en meget skjult til­væ­relse, og ses kun yderst sjæl­dent om dagen.

Nogle ste­der fin­des den også i men­ne­ske­skabte habi­ta­ter, som på ager­land og i ryd­dede regnskovs arealer.

Af og til deler de boet sam­men med klippe pyt­hon (Pyt­hon sebae) eller gra­vende pyt­hon (Cala­ba­ria reinhardtii).

Føden i natu­ren består af min­dre pat­te­dyr og fugle, unger og yngre indi­vi­der ynder at kla­tre meget i træer og buske og spi­ser for­holds­vis flere fugle end ældre voksne indi­vi­der der pga. stør­rel­sen ophol­der sig mere nede på jor­den hvor den her møder flere gna­vere end fugle. Ud over gna­vere og små­fugle af næsten enhver art, og over­ra­skende nok spi­ser de også egern og en række fla­ger­mus arter, samt en lille galago (meget lille pri­mat).un, Zaire, Uganda, Sudan, Bur­kina Faso, Sene­gal, Gam­bia, Sierra Leone, Elfen­bens kysten, Guinea-Bissau, Ghana, Benin og Nigeria.

Den er her fun­det i mange og vidt for­skel­lige bio­to­per, men fore­træk­ker til­sy­ne­la­dende de ikke for tørre dele, af spredte skov områ­der og gerne ste­der med mange gna­ver­hul­ler.  Den er fun­det både på græs savan­nen og træ savan­nen, også kal­det gal­leri sko­ven eller savanne, og endda i de mere tørre dele af regnsko­ven, i spredt skov og krat langs flo­der og sumpe, så man kan sige at den til­sy­ne­la­dende ikke er sær­lig kræ­sen i sit valg af bio­top, men at den fore­træk­ker en vis fug­tig­hed, dog ikke over de 80–85 %. Og på savan­nen gem­mer den sig, i den tørre og kolde tid ofte i huler i jor­den, ofte i måneds­vis, typisk i gna­ver­hul­ler eller under ter­mit­boer eller andre huler ned til 1 meter under jor­den, ste­der hvor fug­tig­he­den sjæl­dent syn­ker under 55–65 % og tem­pe­ra­tu­ren sjæl­dent under 20 grader.

Den fin­des i natu­ren både i underjor­di­ske gna­ver­gange, på selve jor­den, men også oppe i buske og i træer! De er mest aktive og jager sent i skum­rin­gen om afte­nen, og i 3–5 timer af før­ste halv­del af nat­ten, eller ind­til det bli­ver for koldt! Om mor­ge­nen gem­mer de sig her hur­tigt igen i en sik­ker hule, borte fra heden og rov­dy­rene! De lever i det hele taget en meget skjult til­væ­relse, og ses kun yderst sjæl­dent om dagen.

Nogle ste­der fin­des den også i men­ne­ske­skabte habi­ta­ter, som på ager­land og i ryd­dede regnskovs arealer.

Af og til deler de boet sam­men med klippe pyt­hon (Pyt­hon sebae) eller gra­vende pyt­hon (Cala­ba­ria reinhardtii).

Føden i natu­ren består af min­dre pat­te­dyr og fugle, unger og yngre indi­vi­der ynder at kla­tre meget i træer og buske og spi­ser for­holds­vis flere fugle end ældre voksne indi­vi­der der pga. stør­rel­sen ophol­der sig mere nede på jor­den hvor den her møder flere gna­vere end fugle. Ud over gna­vere og små­fugle af næsten enhver art, og over­ra­skende nok spi­ser de også egern og en række fla­ger­mus arter, samt en lille galago (meget lille primat).

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>