Reverse Osmose anlæg.

9. april 2019

Jeg fik idag mit nyindkøbte Reverse Osmose (RO) anlæg med posten.

Anlægget havde jeg bestilt på eBay fra Tyskland i sidste uge.

Først lidt tanker om hvordan jeg valgte anlægget og hvad jeg havde i overvejelse.

Jeg havde lidt krav til hvad jeg ville have. Det største var nok, at anlægget skulle kunne producere RO vandet hurtigt. I hvert tilfælde så hurtigt, at jeg ikke skulle have det kørende i halve døgn for at frembringe de antal liter der er nødvendig.

Jeg skulle bruge det på mit 325 L. akvarie og forventede at skulle skifte ca. 150 l. 2 til 3 gange ugentligt. Jeg kan ikke have anlægget ved siden af hvor vandet skal lande, så når det anvendes skal der en lang slange til som føres igennem hele lejligheden til en 240 l. regnvandsbeholder, som skal anvendes til at lave den rigtige blanding af RO vand og tilsætninger, inden vandet skal i akvariet. Det er en af grundene til at anlægget skulle kunne producere rimelig hurtigt. Jeg er heller ikke interesseret i at skulle bindes til at kigge på en tønde der fyldes med vand, en hel dag, så igen.. hurtighed.

Derforuden skulle det også være et anlæg der ikke producerer alt for meget spild. RO anlæg laver jo både RO vand og spildevand, så det er økonomisk vigtigt lige at tage det med i betragtning.

Mit valg faldt på et 600 GPD 5-trins anlæg.. Dvs. at vandet først løber igennem 3 filtre ( 1µ sediment – Kulfilter – 5µ sediment) de 3 filtre fjerner større urenheder i vandet, som sten, rust osv. Derudover sikrer kulfilteret, at der ikke er klor med over til membranen. Efter den filtrering, løber vandet til membranen, som er den fætter der skille det dårlige i vandet fra. (pesticider, medicinrester, salte, mineraler osv.)

Efter membranen, løber noget af vandet til spildevand og ‘det gode vand’ løber igennem endnu et kulfilter, inden det kommer som helt rent drikkevand.

Til akvariebrug har jeg dog ikke behov for det sidste kulfilter, så jeg har monteret lidt ekstra fittings, således af jeg kan forbigå det sidste kulfilter hvis vandet er til akvariet og anvende kulfilteret hvis det er drikkevand jeg skal bruge.

Testen viser at anlægget kan lave ca. 120 L. RO vand på 1 time, så ca. 1 – 1,5 timer skal jeg bruge på det…. Det er ok 🙂

Anlægget laver RO vand der er ca. 18 PPM, så der er ikke meget skidt og snavs tilbage. Kun rent vand, der også smager anderledes end det der kommer direkte fra hanen og uden at der er rester fra bla. spøjtemidler blandet i.

Du kan læse og se meget mere om RO, drikkevand osv. på rent-postevand.dk

Siden er et besøg værd hvis du skal påtænker at lave rent drikkevand eller RO vand til dine fisk.

Producering af det første RO vand – tryk her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.